Vores øl

Vores øl

En øl til en hver smag


Vi brygger øl til en hver smag. Fra den mørke "Svend Tveskæg" til den lyse "Gorm den Første" og en række øl derimellem.


Med eget brygudstyr har vi fleksibiliteten til at afprøve og tilpasse opskrifter. Aktionærer inviteres til prøvesmagninger for at afmåle resultatet og afgøre om øllen skal sættes i større produktion.


Vi inspireres og begejstres af datidens ølkulturer og forsøger at træde i forfædrenes fodspor og brygge godt øl til en hver smag. Alle vores øl er pasteuriserede for at sikre en lang holdbarhed.

Øl skal smages..... ofte

 

Vi afholder smagninger for selskaber, foreninger og sammenkomster.


I Byens Café kan du også købe en smagning, der består af 5 forskellige øl fra vores bryggeri. På den måde kan du finde frem til dine favoritter, der fortjener endnu en smagning i et stort glas.

Du kan hente en beskrivelse af vores øl her:


Ølbeskrivelse på dansk


Our beers - in English


Unser Bier - auf Deutsch

Skal du have vores øl leveret lige til døren så du er klar til Påske?

Vi leverer øl til døren lørdag den 23. marts 2024


Vi leverer kasser med en blanding af de mest populære øl, men også hele kasser af alle vores øvrige øl til døren indenfor Jelling og omegn. Se mere og bestil din levering af "Øl til døren".


Du kan også bestille vores flotte gaveæsker og gavekasser med henholdsvis 3, 4 eller 6 øl.


Byd på et frisk glas fadøl til din næste fest!


Køb dejlig velsmagende fadøl til din næste fest, hyggeligt naboskab eller blot til dig selv.


Der er flere indlysende fordele:

o Ingen tomme flasker

o Altid friskt og koldt øl

o Smager meget bedre

o Forhøjer feststemningen

o Imponerer vennerne

o Nem opstilling


Bestilling og aftale om afhentning sker ved

henvendelse via


Mail:        fadol@jellingbryggeri.dk

Telefon:  +45 60 84 88 70


Hent yderligere information om fadøl


Særpris for aktionærer på leje af fadølsanlæg.

Gaven til værten og værtinden


Vi tilbyder vores øl i flotte gaveæsker i træ med henholdsvis 3, 4 eller 6 øl.


Køb dem i Byens Café, eller bestil dem og vi leverer til døren indenfor Jelling og omegn. Se mere og bestil din levering af "Øl til døren".

Gavekasse m/3 øl
Gavekasse m/4 øl
Gavekasse m/6 øl
2 ltr flaske - kan genopfyldes
3 stk gaveæske i karton
4 stk gaveæske i karton
6 stk gaveæske i karton

Vores øl

Første øl efter første konge

En majbock (5,2%, 23 IBU, 7 EBC)


Opkaldt efter første konge var passende for vores første øl.


Denne øl er inspireret af den tyske Majbock, som har en karakteristisk fyldig smag af lyse malte, meget moderat bitterhed og med en finish af lettere sødme.


Ingredienser:

Bygmalt, hvedemalt, humle, gær og vand


En forfriskende hvedeøl

En frugtig hvedeøl (4,8%, 15 IBU, 5 EBC)


'Dronningens Hvedeøl' er inspireret af belgisk wit og er en dejlig frugtig hvedeøl med en svag brødagtig aroma fra hvedemalten og en antydning af appelsinskal og koriander. Øllet er lys halmgul og let tåget.


Ingredienser:

Bygmalt, hvedemalt, krydderier, humle, gær og vand


Vores egen klosterøl

En 'abbey' ale (5,5%, 22 IBU, 49 EBC)

 

'Gorm Dark', er inspireret af de belgiske klosterøl, og er med sin mørke glød, intense og kraftige smag med brændte toner af karamel kombineret med en svag duft af solbær, en øl til nutidens vikinger.

 

Ingredienser:

Bygmalt, humle, krydderier, kandis, gær og vand

 

En "tve-ægget" stout 

En potent stout (6,8%, 62 IBU, 85 EBC)

 

Svend Tveskæg, var en handlekraftig person, som lægger navn til denne øl, som er en tør og potent stout.
Det er en tve(sk)ægget øl, som spiller på to markante strenge:
Den første er brugen af meget mørke og ristede malte, som giver øllet en kulsort farve og en kraftig, fyldig smag af bl.a. lakrids og kaffe med brændte noter.
Den anden er rundhåndet brug af to amerikanske humlesorter, cascade og centenniel. Dette resulterer i en tydelig fornemmelse af humle samt en markant bitterhed til slut.


Ingredienser:

Bygmalt, rugmalt, humle, gær og vand

 

En læskende mørk øl 

En schwarzbier (5,0%, 27 IBU, 60 EBC)

 

Denne mørke øl er inspireret af den tyske
”schwarzbier”. For at mindes Sote og hans bedrifter som runerister har bryggeriet opkaldt denne øl efter høvdingesønnen fra
Island.

‘Sote’ er en mørk og læskende øl med en del maltsmag, uden megen sødme og kun med en let bitterhed fra humlen. Den er, på trods af den mørke farve, en let øl.

Nyd den til en god frokost, stegeretter eller når du bare trænger til et godt glas læskende øl.


Ingredienser:

Bygmalt, humle, gær og vand

 

Smagen af JUL 

En smagfuld juleøl (5,5%, 25 IBU, 35 EBC)

 

Julen indvarsles med bagværk og overflod.
Vi har gravet det bedste frem af fine malte og julens krydderier, og vi kan med stolthed
levere en øl der repræsenterer højtiden:
JUL!


Tænk på brunkager og appelsiner med
nelliker - så er du klar til Kongens Juleøl!


Illustrationen er tegnet af Anine Raben.


Ingredienser:

Bygmalt, humle, julekrydderier, gær og vand

 

Kong Harald's Pilsner

En pilsnerøl (4,7%, 23 IBU, 7 EBC)


Den store Jellingsten fortæller, at Kong Harald samlede Danmark og Norge til et rige og gjorde Danerne kristne. Jelling dynastiet havde under ledelse af Harald Blåtand stor magt og indflydelse.


Denne øl er brygget efter de bedste tyske øltraditioner med en fin maltsmag fra de gode pilsner- og Münchnermalte samt humlet med de bedste sorter fra Hallertaurområdet.


Ingredienser:

Bygmalt, humle, gær og vand

Øllet til oktoberfesten

En märzen øl (5,1%, 22 IBU, 19 EBC)


Dette er en ægte efterårsbebuder og en favorit blandt mange af vores kunder. En øl inspireret af øllet til den tyske Oktoberfest i Bayern, som vi har valgt at producere året rundt.


Den ravfarvede øl har en behagelig og fyldig maltaroma fra den klassiske Münchnermalt afstemt med moderat bitterhed fra den Tjekkiske Saaz-Humle.


Ingredienser:

Malt, humle, gær og vand


Ingen jul uden julebryg

En mørk belgisk ale (7,0%, 30 IBU, 44 EBC)

 

Denne juleøl er en fyldig og mørk Belgisk ale udviklet efter de bedste øltraditioner fra elgiske klostre.

 

Øllet har en karakteristisk aroma fra Münchnermalten, som ledsages af en moderat bitterhed samt sødme fra alkoholen.

 

Ingredienser:

Bygmalt, humle, krydderier, gær og vand

 

En vinøs oplevelse 

En barley wine (10,0%, 42 IBU, 47 EBC)

 

Øllet blev brygget første gang til indvielsen af bryggeriet den 10.10.10, hvor Byens Hus blev indviet kl. 10.10.

Det er en intens og vinøs øl på 10%, brygget som en hyldest til Byens Hus. Etikettens illustration er udført af Margrethe Kruse Ellegaard, og symboliserer, at Byens Hus er et multihus, en ramme om mangfoldighed og kreativitet, et mødested for masser af forskellige mennesker, et hus med ånd og sjæl, der summer af liv og aktivitet.

Denne 2. udgave sælges fra den 10.10.20 og findes kun i et stærkt begrænset oplag.


Ingredienser:

Bygmalt, humle, gær og vand

 

En ideel lørstslukker 

En hazy IPA (5,9%, 83 IBU, 14 EBC)

 

‘Jelling IPA’ er af typen New England, altså en let "støvet" IPA, hvor der er leget med helt nye humlesorter og en maltsammensætning som understøtter både humlen og den lange eftersmag.
Øllet har en let, men kompleks krop og er både den ideelle tørstslukker samt ledsager til mad.

Lad dig forføre af den gnistrende gule farve og dens nærmest "flødeskumsagtige" cremede skum.


Ingredienser:

Bygmalt, hvedemalt, humle, hyldeblomst, gær og vand

 

Den klassiske blåtand

En classic pilsnerøl (4,7%, 24 IBU, 17 EBC)


Harald Blåtand regerede Danmark i Jelling og lod opstille en kæmpemæssig Runesten, der danner vidne om Danmarks fødsel og danskernes overgang fra hedninge til kristne.


Denne øl har en fin maltsmag med humle fra de bedste sorter fra Hallertaurområdet og er en smule stærkere end Harald pilsner.


Ingredienser:

Bygmalt, humle, gær og vand


En kraftig og rank stout

En ægte stout (5,0%, 39 IBU, 75 EBC)


En stout viking fra Jelling er ikke kun en betegnelse for en Jelling kriger fra Harald Blåtands tid. Men også en beskrivelse af en karakterfuld øl.


Denne overgærede stout er kraftig og har en god bitterhed, som en stout skal have. Den har en let brændt og ristet aroma med en duft af humle. Dertil kommer en smag af karamel og chokolade med en tydelig bitterhed i afslutningen.


Ingredienser:

Bygmalt, hvedemalt, havre, belgisk kandis, humle, gær og vand

Stærk og fyldig Guld

En dobbeltbock (7,5%, 34 IBU, 30 EBC)

 

Øllen er inspireret af den tyske dobbeltbock og har en intens maltsmag, moderat bitterhed og et blødt og varmende indtryk af alkoholen.


'Jelling Guld' er brygget for at markere begivenheden med tyveriet af Guldhorns kopierne fra udstillingen i "Kongernes Jelling". De blev dog fundet igen og er nu anbragt i sikkerhed på nationalmuseet.


Ingredienser:

Bygmalt, hvedemalt, humle, gær og vand.

En god øl til frokosten 

En rød ale (5,5%, 25 IBU, 34 EBC)

 

Øllet er en hyldest til Svend Tveskægs datter, Estrid, der kunne være et godt eks. på en vikingetidskvinde, der både organiserede hverdagens praktiske udfordringer og med sin autoritet var det respekterede overhoved - også når ægtemanden kom hjem fra togt.


Det er en rød ale, med en fin og fyldig maltsmag, der gør sig rigtig godt til frokostbordet


Ingredienser:

Bygmalt, humle, gær og vand

 

Let og forfriskende med en snert lakrids 

En alkoholfri ale (0,5%, 12 IBU, 6 EBC)

 

‘Toke’ er en alkoholfri øl med en malt-kombination, der skiller sig ud.

Med malttendenser, der lægger sig op ad pale-ale og eksotiske, aromatiske humler med lang citrus-eftersmag og et gavmildt skud lakrids, er 'Toke' noget helt for sig.

Skummet er kridhvidt og farven er gylden.


Skål og velbekomme.


Ingredienser:

Bygmalt, humle, krydderier, gær og vand

 

Dronning Thyra's øl

En ale (6,0%, 30 IBU, 16 EBC)

 

Gift med Kong Gorm den gamle og mor til Harald Blåtand er kvinden bag vores øl, Dronning Thyra.

 

Den er en Pale ale, som har en forfriskende og fyldig smag af den citrusagtige cascadehumle. 

 

Ingredienser:

Bygmalt, humle, gær og vand

 

Jelling Orm

En belgisk ale (5,5%, 22 IBU, 33 EBC)


'Jelling Orm' er et vikingeskib, der holder til i Fårup Sø, men også en velsmagende belgisk ale fra Jelling Bryggeri.


'Jelling Orm' er en ravfarvet øl med en dejlig fyldig aroma og en behagelig sødme fra både den belgiske gær og den mørke kandis. De forskellige malte og humletyper er med til at give øllet en kompleks duft og smag med mange nuancer, hvor det hele smelter sammen i en fin balance.


Ingredienser:

Bygmalt, kandis, humle, krydderier, gær og vand

En fyldig og gylden ale

En saison (5,9%, 29 IBU, 6 EBC)

 

‘Jelling saison’ er en hyldest til sæsonens aktiviteter, og en fortræffelig læskende tørstslukker på en varm sommerdag.


Vores ’saison’, er en traditionel belgisk
’bonde-øl’, der oprindeligt blev brygget på
gårdene i Vallonien, den fransktalende del af
Belgien. Det er en fyldig og gylden overgæret ale med en let krydret og frugtagtig smag, der går fint i balance med malten og humlens bitterhed.


Ingredienser:

Bygmalt, hvedemalt, humle, gær og vand.

Jelling Musikfestival

En frisk overgæret ale (5,1%, 19 IBU, 3 EBC)

 

Det er en fortræffelig frisk og læskende
tørstslukker på en varm sommerdag, som går rigtig godt sammen med musik.


Vores ’Jelling Musikfestival’, er en lys og fyldig overgæret ale med en let krydret og frisk frugtagtig smag.


Nyd den sammen med lyst kød, modne oste, når du vil hylde sommeren eller når du bare trænger til et godt glas dejligt, læskende og forfriskende øl.


Ingredienser:

Bygmalt, hvedemalt, humle, gær og vand

 

En fyldig øl med enorm kompleksitet

En nordic strong ale (8,0%, 32 IBU, 45 EBC)

 

Hvad får man ud af at sprænge rammerne for andelen af karamelmalt og lagre øllet I 6 måneder?

Man får en mørk ravgylden øl med enorm kompleksitet og balance. Duften er fyldt med brændt karamel og blommer, og på smagspaletten rammer sorte kirsebær, kaffe, dadler og kandis. Den ædle gamle Bramling cross humle afrunder og lever længe i eftersmagen. Skummet er tæt og cremet. 


'Stærkodder' kan nydes alene, men også gerne til gryderetter eller grill.


Ingredienser:

Bygmalt, humle, gær og vand